Strande syd

El Médano

El Médano ligger i den solrige sydøstlige del af Tenerife, ikke langt fra lufthavnen Reina Sofia.

Strandene i El Médano
Feriebyen El Médano har to gode sandstrande, der har hver deres helt forskellige karakteristika.

Den mest kendte strand er den store Playa de Leocadio Machado sydvest for byen. En lang og bred sandstrand, der pga. den næsten konstante vind er wind- og kitesurfernes paradis på Tenerife.

Playa de Leocadio Machado
Playa de Leocadio Machado

Helt inde ved byen ligger den lille, men utroligt charmerende strand Playa de el Médano. Måske den flotteste bystrand på Tenerife. Stranden har fint og blødt sand, mens vandet er lavt og forholdsvis godt beskyttet mod bølger.

På Playa de el Médano er der udlejning af solsenge og parasoller, mens der er brusere og toiletter ved begge strande. Imellem de to nævnte strande er der flere små områder med sand, hvor det går an at lægge sig på sit håndklæde og bade i havet.

Playa de el Medano
Playa de el Médano

Børnevenlighed
Playa de el Médano er meget børnevenlig. Dejligt blødt sand og lavt vand. Der er dog ikke så meget plads at lege på.

Playa de Leocadio Machado er ikke særlig børnevenlig. Dels er der ofte bølger og understrøm, dels kommer de mange kitesurfere med høj fart – også tæt på land.

Kite surfing

Vandsport
Playa de Leocadio Machado er som sagt wind- og kitesurfernes foretrukne strand på Tenerife. Det er muligt at leje udstyr og få undervisning på stranden.

Strandrestauranter
Ved bystranden Playa de el Médano ligger der flere restauranter og caféer med udsigt over stranden og havet.

El Medano restaurant

Feriebyen El Médano
El Médano er en mellemstor ferieby, der har bevaret en god del af sin oprindelige charme til trods for udbygningen.

Med sit gode udvalg af hyggelige restauranter, caféer og butikker er El Médano populær blandt familier, og så naturligvis surfere pga. af den nærliggende surfer-strand. Der er kun ganske få hoteller i byen, men Hotel Médano er et dejligt hotel med central beliggenhed og samtidig lige ved siden af stranden.


El Médano kort

Related Articles

Back to top button