English  Deutsch  Svenska  Norsk

 

Billigt til Tenerife
med Sunweb

Se priser her

 
   


Tenerife

 Abades
 Costa Adeje
 El Bollullo
 El Medano
 La Caleta
 La Tejita
 Las Arenas
 Las Galletas
 Las Teresitas

 Las Vistas
 Los Cristianos
 Los Gigantes
 Playa Americas
 Playa de la Nea
 Playa la Arena
 Playa las Arenas
 Playa Paraiso
 Playa San Blas
 Playa San Juan
 Puertito Güimar
 Puerto de Cruz
 Puerto Santiago San Marcos

Kort

Vejr og klima

 
 
Las Teresitas strand

Las Teresitas ligger kun otte kilometer nordøst for Santa Cruz, hovedstaden på Tenerife.

Stranden Las Teresitas
Las Teresitas bliver af mange betragtet som den bedste strand i det nordlige Tenerife, men vi mener, at denne vidunderlige palmestrand er den bedste strand på hele Tenerife.

Den 1,5 km lange strand ligget i en kurvet bugt, godt beskyttet af Anaga bjergene. Det gyldne sand blev allerede i 1970’erne importeret fra Sahara ørkenen. Mange steder på stranden står der flotte palmer, som sammen med det turkise vand giver Las Teresitas et flot tropisk look.

Foran stranden ligger der et kunstigt rev i hele strandens længde. Det holder vandet roligt uanset vindretningen, så badegæsterne skal ikke bekymre sig om bølger og understrømme.

Las Teresitas har alle de nødvendige faciliteter, herunder solsenge, parasoller, brusere og toiletter. I højsæsonen er der livreddere, som holder øje de badende. Der kan i øvrigt blive godt fyldt, så besøg stranden på en hverdag, hvis I har mulighed for det.

Børnevenlighed
Det bløde sand og det lave, rolige vand gør Las Teresitas helt perfekt til børnefamilier. De lidt ældre børn kan måske finde nye venner på strandens to beachvolley baner.

Vandsportsaktiviteter
Det krystalklare vand giver ideelle betingelser for at snorkle. Der er gode chancer for at se fisk, også farverige fisk, især ved klipperne og det kunstige rev.

Strandrestauranter
Bag stranden ligger der nogle strandbarer, såkaldte chiringuitos, som serverer forfriskninger, sandwichs m.m. De som ønsker et bedre udvalg kan gå hen til landsbyen San Andrés, som ligger i strandens sydlige ende.

Feriebyer ved Las Teresitas
Las Teresitas ligger langt væk fra Tenerifes feriebyer. Hovedstaden Santa Cruz ligger dog kun otte kilometer væk, og mange af strandgæsterne kommer derfra. Især om morgenen er der mange lokale indbyggere, som kommer og svømmer en tur i det rolige vand.

Turisterne kommer fra hele øen, også fra de store feriebyer på sydkysten. Mange vil bare opleve denne berømte strand, og kører gerne de ca. 85 km der er fra f.eks. fra Playa de las Americas og Los Cristianos. Det er også turen værd!
 

  Las Teresitas Tenerife

Las Teresitas strand

Las Teresitas


Las Teresitas kort
På kortet ses den lange, flotte stand og landsbyen San Andrés. Hovedstaden Santa Cruz ligger længere mod sydvest. Hvis kortet zoomes ind, så er det muligt at se de mange små fiskerbåde, som ligger i læ bag ved det kunstige rev.

 
 
 

Privacy policy