Dansk  English  Deutsch  Svenska  Norsk

 

Billigt til Tenerife
med Sunweb

Se priser her

 
 


Tenerife

 Abades
 Costa Adeje
 El Bollullo
 El Medano
 La Caleta
 La Tejita
 Las Arenas
 Las Galletas
 Las Teresitas

 Las Vistas
 Los Cristianos
 Los Gigantes
 Playa Americas
 Playa de la Nea
 Playa la Arena
 Playa Paraiso
 Playa San Juan
 Puertito Güimar
 Puerto de Cruz
 Puerto Santiago San Marcos

Kort

Vejr og klima

 
 

Puerto Santiago

Byen Puerto Santiago ligger på Tenerife's sydvestkyst, lige midt imellem feriebyerne Los Gigantes og Playa de la Arena. Tre byer der stort set er vokset sammen.

Stranden i Puerto Santiago
Puerto Santiago har en lille strand, som ligger inde i en klippebugt. Stranden har mørkt lavasand, som nogle steder er blandet med lidt sten. Vandet er klart, men der er klipper nogle steder under vandoverfladen.

Der er ikke nogle faciliteter på stranden i Puerto Santiago, så husk parasollen, hvis du plejer at bruge sådan en.

Der går rygter om, at stranden skal udvides eller at der skal anlægges en ny strand i Puerto Santiago, men indtil videre er det blevet ved rygterne.

Børnevenlighed
Der er ikke meget plads til at lege på og der er klipper nogle steder i vandet, men bortset fra det er stranden okay til børn.

Vandsport
Der tilbydes ikke vandsport ved stranden i Puerto Santiago.

Strandrestauranter
Der ligger et par mindre restauranter på vej ned til stranden. I højsæsonen sælges der forfriskninger ved stranden.

Feriebyen Puerto Santiago
Puerto Santiago er ikke helt så fancy som sine to nabobyer, men den har til gengæld mere autentisk kanarisk charme.

Der er forholdsvis mange lokale fastboende i Puerto Santiago, og det er med til at hæve kvaliteten på restauranterne. Der er også nogle barer, men nattelivet er stille.

Myndighederne er så småt begyndt at renovere Puerto Santiago, og som noget af det første er der bygget en sti langs kysten hen til udkanten af Los Gigantes. En smuk tur med udsigt til øen La Gomera.
 

  Puerto Santiago Tenerife

Puerto Santiago strand

Puerto Santiago


Puerto Santiago kort

 
 
 

Privacy policy