El Bollullo
Playa El
Bollullo ligger i en afsides bugt fire
kilometer øst for
Puerto de la Cruz på
nordsiden af Tenerife.
Stranden
Playa El Bollullo er en rigtig naturstrand
omgivet af dramatiske klipper. Mange anser
den som Tenerifes flotteste strand.
Stranden består
af mørkt, men finkornet lavasand. Vandet er
klart og især fra ovnen ses vandets flotte
turkise nuancer. Der kan være kraftige
bølger.
El Bollullo kan
nås enten med bil eller til fods
langs kyststien fra Puerto de la Cruz, en 30-35 minutters gåtur. Bortset
fra en lille strandcafé er der ingen
faciliteter.
Fra El Bollullo er det muligt at gå til de nærliggende strande Los Patos og El Pozo.
Begge dejlige strande der fra tid til anden
besøges af naturister.
Børnevenlighed
Blødt sand, men ofte bølger og stærk
undervandsstrøm. Derfor ikke særlig velegnet
for mindre børn.
Vandsport
Ingen vandsportsmuligheder.
Strandrestauranter
En lille café på stranden serverer bocadillos og nogen tapasretter.
På klipperne over stranden ligger
en restaurant.
Feriebyer tæt på stranden
Puerto de la Cruz, den største ferieby på
den nordlige del af Tenerife, ligger bare fire
kilometer vest for El Bollullo.
Den tidligere fiskerlandsby Puerto de la Cruz er kendt for sin sardinfestival og
karnevallet. De trange gader i den smukke
gamle bydel er fulde af restauranter, caféer
og barer i koloni-stil.
De mest populære turistattraktioner i Puerto de la
Cruz er dyreparken
Loro Parque
og det store badeland Lago Martiánez.
|